At skrive om sandhed, godhed, skønhed, frihed og kærlighed er lidt ligesom at bevæge sig ud på dybt vand og for den, der skriver derom, kan det være svært at vide, om den rette vej er at blive oven vande for om muligt at få øje på land eller at søge i dybden for at nå til bunds i det, som han eller hun har kastet sig ud i.
Dilemmaet og den medfølgende orienteringsløshed opstår givetvis på grund af, at de 5 “hede” ord refererer til fænomener, der ligger hinsides det menneskelige herredømme, inklusiv forstandens begreber og lærdom.
Jeg er ikke noget lærd menneske og ser mig ikke i stand til at skrive systematiske afhandlinger om disse emner, sådan som den lærde mand gør i H.C Andersens fantastiske fortælling “Skyggen”. Det har jeg imidlertid tænkt mig at gøre en dyd ud af, og i modsætning til den lærde mand vil jeg holde min skygge fast på ikke at vandre omkring og tildigte sig et liv, hvor han pludselig bliver herre i min tilværelse.
De følgende betragtninger skal ikke tages for andet, end hvad de er: Afskygninger af en realitet, hvor intet menneske er herre, og hvor filosofiens tanker ikke er skarpt adskilte fra fantasiens forestillingsbilleder. Begge hører sammen ligesom dag og nat, lys og mørke.