I dette bidrag præsenterer jeg en samlet læsning af Peter Seebergs skønlitterære forfatterskab med frelsestemaet som omdrejningspunkt. Hos Seeberg gives frelsen som transcendering af det jordiske ikke, men den er transformeret til en dennesidig fornemmelse eller fornemmelse for det dennesidige: at være taknemmelig for det, der er blevet én givet i løbet af livet, også selvom det ikke tager form af et glædesbudskab af evangeliske dimensioner, men kan sig ganske trøstesløst ud.