Aischylos’ trilogi, Orestien, er en af de mest dramatiske og dunkle tragedier, som overleveringen har givet os i hænde. Dens opbygning fremviser en yderst kompliceret grundstruktur, som kan aflæses helt ned i bestemte strofer og ord, der rummer en vanskeligt dechifrerbar flertydighed. Artiklen giver en udlægning af trilogien med fokus på dens fremstilling af venskab og retfærdighed.