Sandhedens øjeblik

Et lærd menneske med de højeste videnskabelige kundskaber og udmærkelser ville kunne sætte sig ned og med en ufejlbarlig præcision i bevisførelsen skrive alt det op, som han holder for at være ubetvivleligt sandt, og intet sted i sine skriverier ville han støde på sandheden. Det er ellers som regel det, lærde folk og andre kloge hoveder søger: Sandheden, men den er væsentligt sværere at finde end noget, der er sandt.

Det er unægtelig sandt, at jorden har en måne; men det er ikke sandheden endsige hele sandheden om jorden eller månen. Sådan er der så meget, der er sandt, men selve sandheden er det øjensynligt vanskeligere at få et begreb om.

Måske kunne den lærde mand finde på at skrive en hel bog om sandhed. For hver sandhed, som han skriver ned, synes han at nå tættere på sandheden. En dag kommer han imidlertid ud for en ulykke i sin bil, der snurrer rundt for ham en kold vintermorgen på en isglat landevej. Hvad er det, han der kommer ud for? Kan han uden videre lægge det bag sig, eller vil det ændre hans syn på sandhed, på sandhedens øjeblik?

Sandhedens øjeblik er intet menneske herre over. På et øjeblik viser der sig noget, som er afgørende og uafviseligt, og det står ikke til mennesket at lade det falde ud til den ene eller den anden side, at afvise eller bevise det. Noget afsløres på et øjeblik og viser sig sådan som det er. Indtil dette øjeblik havde det været tildækket, men nu løftes sløret for, hvordan tingene egentlig hænger sammen.

Var det sandhedens øjeblik for den lærde mand, da han snurrede rundt i sin bil og sikkert mærkede dødsfrygtens tag i sin krop? Jeg forestiller mig, at overlever den lærde mand sin ulykke, vil han være et forandret menneske, som har smidt sin bog om sandhed ud.

Sandheden er ikke til at få øje på nogle steder, da den har øjeblikskarakter og beskriver en hændelse, som konfronterer mennesket med sin egen grænse, nogle gange med sit eget endeligt. Sandhedens øjeblik overgår os og vi kan være vidne til det, der sker; men den, der tror at kunne bestemme over sandhedens øjeblik, begår hybris og fjerner sig fra sandheden, hvilket kan komme til at koste dyrt.

Den amerikanske præsident George W. Bush hævdede således i 2003, at sandhedens øjeblik var kommet for Irak, netop da han var ved at give ordrer til at invadere landet med henblik på at løfte sløret for dets fabrikation af masseødelæggelsesvåben. Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen støttede ham i foretagendet og kaldte det for afgørelsens time. Begge overhoveder tog fejl og forsøgte at gøre sig til herrer over, hvor og hvornår sandhedens øjeblik indtræffer.

Uden at kunne vide det med sikkerhed indtræffer sandhedens øjeblik formodentlig hver dag på uhyggelig vis for tusinder af mennesker i Irak, i Mellemøsten og i andre krigshærgede områder i verden. Det overgår de indlagte på hospitalerne, som får stillet en diagnose, og de, der fra en dag til en anden mister deres arbejde, uden på noget tidspunkt at have kunne forudse det. Sandhedens øjeblik bliver også den til del, der benådes, og de, som får vished for, at deres nærmeste venner og familier er i live efter ulykken. Skulle de blive bedraget, viser sandheden sig for dem i det øjeblik, hvor det går op for dem, at de er blevet ført bag lyset.

Peter Seeberg udgav i 1974 en uforglemmelig tekstserie, der hed “Øjeblikke”, men som i virkeligheden lige så godt kunne have heddet “Sandhedens øjeblikke”. Tre øjeblikke fra tekstserien står tilbage på min nethinde og afslører uventet det, der indtil da, havde været tildækket:

Det øjeblik, da modtageren slår en høj latter op, og du opdager, at din gave er en bestikkelse.

Det øjeblik, da lyset blivet tændt og du ser en skikkelse ligge på gulvet.

Det øjeblik, da eksperterne erklærer årsagerne for klarlagt, men katastrofen er sket.