Venskab har til alle tider spillet en vis rolle i menneskers liv, men det har i de fleste kulturer stået i skyggen af andre mellemmenneskelige relationer, først og fremmest kærlighed og ægteskab, familie og samfund. I de seneste årtier synes venskab dog at være begyndt at spille en stadig mere toneangivende rolle i manges tilværelse: De opvoksende generationer af i dag definerer i langt højere grad deres identitet ud fra venskabsforhold end tilfældet var tidligere, hvor de familiære og samfundsmæssige tilhørsforhold spillede en større rolle for identitetsdannelse, end de gør i dag. Udbredelsen af internettet og større muligheder for at krydse de stadig mere åbne landegrænser giver mennesker verden over mulighed for at etablere uformelle og dog personlige kontakter med hinanden baseret på den form for tillid og respekt, der er venskab iboende; men der findes også faretegn, som tyder på, at venskaber bliver mere overfladiske og midlertidige i dagens senmoderne samfund, hvor møder face to face i stadig stigende grad erstattes af interface-møder med digitale medier som forbindelsesled. Bogen Venskab – Det gode mellem mennesker præsenterer læseren for de mange måder, hvorpå venskab er blevet forstået igennem historien, og giver et bud, hvad det gode ved venskab er, der gør, at det er en af de foretrukne måder, hvorpå mennesker fortsat skaber kontakt til hinanden i dag.
Yderligere information om og materialer til bogen:
http://da.unipress.dk/udgivelser/v/venskab/
VENSKABETS ETIK – EN ANTIK-MODERNE IDEHISTORIE
Venskab og dets etiske betydning er igennem historien blevet skænket sparsom opmærksomhed. Det råder Venskabets etik bod på ved at opspore dens tidlige begyndelse i det homeriske epos Iliaden og de oldgræske tragedier og forfølge dens videre historie over Platon og Aristoteles til moderne tænkere som Hannah Arendt og Hans-Georg Gadamer.
Venskab er en væsentlig mellemmenneskelig relation og etisk kategori, der er relevant for moderne livsmønstre og for en etisk livsanskuelse. Denne nyvundne etik med basis i venskab dikterer ikke, hvordan mennesket skal eller bør handle og tænke. Den udfolder en fællesmenneskelig måde at stræbe efter det gode på, der giver mennesket mulighed for ikke alene at leve godt, men at leve stadig bedre sammen med andre.
Kun i fællesskab og i følgeskab med andre lever mennesket etisk. Venskabets etik når sit højdepunkt i vennernes modtagelse og ledsagelse af hinanden på vej mod stadig større selverkendelse.
Om denne og andre af mine publikationer om venskab: