Den form for filosofisk idéhistorie, som vil blive præsenteret i dette bidrag, tager afsæt i et eller flere begreber, hvis mangetydige indhold kalder på en filosofisk tydning. Nærmere bestemt er den filosofiske tydning og medfølgende refleksion, som skal inddrages i nærværende undersøgelse, af hermeneutisk og særligt fænomenologisk karakter. Det sker ud fra den betragtning, at vi som idéhistorikere ikke bør tage for givet, at mennesker til andre tider forstod nøjagtig det samme ved bestemte begreber, som vi gør, efter at have fået dem overleveret gennem flere generationer. I bidraget vil jeg argumentere for, at vi kan drage nytte af fænomenologien til at undersøge de fænomener, der giver betydning til historiske grundbegreber over tid, hvilket igen giver os mulighed for at forstå de betydningslag, som de samme historiske grundbegreber rummer, samt de semantiske forvandlinger, de har undergået.