Dette kapitel i antologien Imagination in Religion giver en udlægning af den etiske betydning, der ifølge Aristoteles tilkommer fantasi og forestillingskraft. Det oldgræske begreb phantasia er centralt for at forstå Aristoteles’ teori om etiske handlingsprincippers fremtrædelse for den, der handler. I en kritisk dialog med K. E. Løgstrup inddrages afslutningsvis de [....]

Den foreliggende fortolkningsnøgle henvender sig til alle, der gerne vil have et indblik i de dybere lag i Seebergs samlede, skønlitterære forfatterskab. Under inddragelse af hans filosofiske inspirationskilder, særligt Friedrich Nietzsche og Ludwig Wittgenstein, indvies læseren både i de sammenhænge, der består mellem æstetik og etik i hans værker, og de måder, hvorpå han får skre [....]

Når vi taler om samtiden, refererer vi til den tid, som vi lever i nu, og som præges af et utal af forskellige begivenheder og tendenser, der stiller os anderledes i forhold til hinanden end i fortiden. Dette bidrags tese er, at begrebet samtid konstitueres historisk og socialt af aktører, der er, som det hedder på tysk, Zeitgenossen, ”fæller i tiden”, der deler og deles af no [....]

Med afsæt i en diskussion af begrebet intelligens giver kapitlet en filosofisk udlægning af etisk rationalitet og stiller skarpt på dens rolle og betydning for to etiske problemer inden for kunstig intelligens: Først og fremmest det såkaldte black box problem, som er blevet diskuteret vidt og bredt inden for kunstig intelligens forskningen; men også et mere komplekst problem vil [....]

Platons fremstilling af sokratisk dialogkunst er fortsat et mønstereksempel på den filosofiske tænknings aporetiske natur, dét at filosofien rejser spørgsmål uden nødvendigvis at ligge inde med eller nå frem til endegyldige svar. Den oldgræske tænkers dialoger minder os om, at de spørgsmål, som filosoffer stiller, sjældent er nyttige i nogen ligefrem forstand. De efterlader ofte [....]

Artiklen giver et indblik i den del af Peter Seebergs sene kortprosa, som han selv betegnede lister, og som er blevet læst mindre end hans tidlige værk. Med baggrund i en udlægning af to lister, der fortælle- og genremæssigt er bredere anlagt end hans tidlige romaner og noveller, argumenterer vi for, at det særligt var med denne mangetydige genre, at Seeberg skabte epoke og rejste en ræk [....]

I dette bidrag til antologien om Kærlighed og venskab på tværs af kulturer giver jeg en filosofisk fortolkning af den oldgræske venskabsetik og den kristne kærlighedsteologi. Mens den første tradition forstår philia som en endelig, mellemmenneskelig relation inden for en sociopolitisk kontekst, udlægges agape af den anden tradition som Guds kærlighed til alle [....]

Artiklen tilbyder en historisk og begrebslig udlægning af tektonik, et begreb, som Martin Heidegger kort indfører i Bygge tænke bo. Formålet med denne udlægning er at klargøre begrebet om tektonik, som stort set ikke er blevet taget op af Heideggers læsere, og gentænke den skjulte relation, som begrebet bevarer til teknikken. Giver tektonik svar på den udfordring, som den mode [....]