Artiklen behandler forholdet mellem etik og undervisning i et af de mest betydningsfulde værker i det 20. århundredes filosofi, Emmanuel Lévinas' Totalitet og uendelighed. Det sker under inddragelse af den pædagogiske model, som Lévinas anser for at stå i et modsætningsforhold til sin egen etiske forståelse af undervisning, den sokratiske maieutik. Den udførlige behandling af de to "positioner" skal imidlertid vise, at de har mere til fælles, end det kommer frem i den første modstilling, hvilket giver mulighed for at formulere en mellemposition, der fastholder det etiske ved begge, og som er mere praktisk anvendlig i undervising end nogen af dem taget hver for sig.