Med afsæt i en diskussion af begrebet intelligens giver kapitlet en filosofisk udlægning af etisk rationalitet og stiller skarpt på dens rolle og betydning for to etiske problemer inden for kunstig intelligens: Først og fremmest det såkaldte black box problem, som er blevet diskuteret vidt og bredt inden for kunstig intelligens forskningen; men også et mere komplekst problem vil blive diskuteret under betegnelsen the Tin Man problem.  Det første problem har at gøre med uigennemsigtighed, partiskhed og forklarlighed inden for design og udvikling af avancerede maskinlæringssystemer, for eksempel neurale netværk. Det andet problem er direkte forbundet med mulighederne for at blive et fulkomment etisk handlende væsen. Under inddragelse af aristotelisk dydsetik vil jeg argumentere for, at intelligens i menneskelige og kunstige former bør tilnærme sig etisk rationalitet, hvilket indebærer oprettelsen af en velafbalanceret syntese af emotioner og fornuft.