Siden den græske antik er spørgsmålet om menneskets væsen som oftest blevet besvaret med henvisning til dyr og guder. Artiklen udfolder en anden forståelse af menneskets "natur" ved at genfortolke Platons og Aristoteles' logos-filosofi som en venskabets vej mod selverkendelse. Tesen er, at selverkendelse er mulig at opnå for mennesker sammen uden at tage tilflugt til det animalske eller det guddommelige, hvilket åbner for at forstå mennesket med udgangspunkt i en tvetydig dobbeltrelation, der både involverer menneskets forhold til sig selv og andre.