Philia og agape: Oldgræsk venskabsetik og kristen kærlighedsteologi
2021
English
I dette bidrag til antologien om Kærlighed og venskab på tværs af kulturer giver jeg en filosofisk fortolkning af den oldgræske venskabsetik og den kristne kærlighedsteologi. Mens den første tradition forstår philia som en endelig, mellemmenneskelig relation inden for en sociopolitisk kontekst, udlægges agape af den anden tradition som Guds kærlighed til alle mennesker, der tror på Jesus Kristus som Messias. Til trods for afgørende forskelle mellem de to opfattelser af, hvad det vil sige at elske, mødes begge i det kærlige hensyn til den fremmede, som vi mennesker er kaldet til at give en gæstfri modtagelse.