Re-educating the Body
Sigtet er i denne sammenhæng at undersøge relevansen af begrebet embodiment for idræt og sportstræning. Vi mennesker er ikke alene i besiddelse af en krop, men vi er tillige vores krop, sådan som den tyske tænker og hovedbidragyder til det 20. århundredes filosofiske antropologi, Helmuth Plessner, allerede formulerede det i 1920'erne med sit begreb om Verkörperung. Med afsæt i dette begreb udvikler artiklen en form for fysisk træning og uddannelse (physical education), der giver dét at være krop første prioritet; et aspekt, som fortsat er underbelyst og undervurderet i moderne idrætsuddannelser.