I antikken hørte metalarbejde til tektonikkunst og blev primært anvendt til krigsformål og dekoration. Metallets tektoniske potentialer forblev i vid udstrækning uudforskede. I modsætning til den tyske arkitekt og arkitekturteoretiker Gottfried Semper, som forstod metaltektonik i analogi til tømrer- og tekstilhåndværk, argumenterer vi for, at tektonik hverken er begrænset til tømrer- og tekstilarbejde eller til det monumentale for at fremvise sit arkitektoniske potentiale. Med den franske constructeur Jean Prouvés arbejder som eksempler på metaltektonik og under inddragelse af en række designeksperimenter med tyndplademetal når artiklen frem til den konklusion, at tektonisk metalarbejde rummer et væsentligt arkitektonisk potentiale, som vil kunne udvikles yderligere i en nutidig kontekst.