I den Første Bog af Den Nikomacheiske Etik understreger Aristoteles to gange, at statsmanden bør have indsigt i sjælen, men hvilken indsigt har den oldgræske filosof i tankerne? Under inddragelse af Aristoteles' refleksioner over venskab udlægger og diskuterer artiklen forskellige muligheder for at nå til en forståelse af, hvad Aristoteles kan have ment med sit udsagn, der forudskikker en forbindelse mellem hans etik, psykologi og politik.