Venskab og dets etiske betydning er igennem historien blevet skænket sparsom opmærksomhed. Det råder Venskabets etik bod på ved at opspore dens tidlige begyndelse i det homeriske epos Iliaden og de oldgræske tragedier og forfølge dens videre historie over Platon og Aristoteles til moderne tænkere som Hannah Arendt og Hans-Georg Gadamer. Venskab er en væsentlig mellemmenneskelig relation og etisk kategori, der er relevant for moderne livsmønstre og for en etisk livsanskuelse. Denne nyvundne etik med basis i venskab dikterer ikke, hvordan mennesket skal eller bør handle og tænke. Den udfolder en fællesmenneskelig måde at stræbe efter det gode på, der giver mennesket mulighed for ikke alene at leve godt, men at leve stadig bedre sammen med andre. Kun i fællesskab og i følgeskab med andre lever mennesket etisk. Venskabets etik når sit højdepunkt i vennernes modtagelse og ledsagelse af hinanden på vej mod stadig større selverkendelse. Om denne og andre af mine publikationer om venskab: http://forlagetthp.dk/produkt/venskabets-etik/ http://www.information.dk/463985