Æstetikkens nødvendighed for transformationers mulighed
Hvis vi tager udgangspunkt i den stadig mere påtrængende og efterhånden uafviselige mulighed, at vi som menneskehed kan leve betydeligt bedre, mere fredfyldt og i pagt med vores omverden, end vi rent faktisk gør og har gjort gennem vores historie, så ligger det lige for at spørge, hvilke transformationer der skal finde sted for at denne mulighed bliver til virkelighed? Vil de mulige transformationer skulle begynde i det ydre, i ændringer af bestemte verdensforhold og samfundsstrukturer, eller skal de snarere tage afsæt i det indre af hvert enkelt menneske? Er der tale om store, omvæltende transformationer, eller vil transformationerne kunne udspille sig i det små og stadigvæk have den ønskede effekt? Hvad vil det overhovedet sige, at noget eller nogen transformeres?



