Spørgsmålet om logos’ betydning og rolle for Aristoteles’ etik er blevet stillet mange gange gennem historien og er forholdsvis velbesvaret. Denne artikel genoptager spørgsmålet ved at stille skarpt på to modbegreber til logos, som Aristoteles introducerer i den første bog af Den Nikomacheiske Etik; særligt kaster den nyt lys over det andet begreb om modfornuft, som stort set er forblevet uudforsket i receptionen af Aristoteles’ værk.