Artiklen skitserer grundproblematikken i Kierkegaards forfatterskab mellem det indvortes og det udvortes, der er adskilt af en spærre, som Kierkegaard flere steder illustrerer med en dør og et gitter. I sin æstetiske produktion søger Kierkegaard i subjektiviteten en udvej fra selvets indelukke, mens han i sine religiøse skrifter ad mere direkte vej udpeger Jesus Kristus som den frelser, der kommer udefra og i en overskridende bevægelse viser ud over menneskets indelukkelse i sin krop, i sit sprog, i sin tid.