Artiklen giver et indblik i den del af Peter Seebergs sene kortprosa, som han selv betegnede lister, og som er blevet læst mindre end hans tidlige værk. Med baggrund i en udlægning af to lister, der fortælle- og genremæssigt er bredere anlagt end hans tidlige romaner og noveller, argumenterer vi for, at det særligt var med denne mangetydige genre, at Seeberg skabte epoke og rejste en række aktuelle problemstillinger af æstetisk og etisk karakter.