I mit første bidrag til denne antologi, som jeg var med til at redigere i 2009, tilbyder jeg en afklaring af forskellene mellem eksistentialisme og eksistenstænkning. Mit andet bidrag drejer sig om den mulige genkomst af en tredje humanisme. Den første humanisme så dagens lys i Renæssancens Italien, den anden under den tyske Oplysningstid og den tredje begynder at finde sin form efter den anden verdenskrig med udgivelsen af tre små værker: Jean-Paul Sartres Eksistentialisme er en humanisme, Martin Heideggers Brev om humanismen og Karl Jaspers' Om betingelserne og mulighederne for en ny humanisme. Min artikels tese er, at genkomsten af en tredje humanisme i højere grad end i de tres eksistensorienterede værker kommer til syne i de etiske refleksioner, som tre af deres "disciple", udfolder i deres værker: Hans-Georg Gadamer, Hannah Arendt og Emmanuel Lévinas. Om antologien At tænke eksistensen