Hvem kender ikke til dét at misse den bus eller det tog, som man skulle have været med, hvorefter det kan være svært at finde en grimasse, der kan passe. Nogle reagerer i vrede over det hændte og begynder at skælde ud på sig selv eller andre, mens andre forfalder til mismod og kommer ikke ud af stedet. Er der en grimasse, som kan passe i situationen?
Nu skal det tænkte eksempel handle om andet og mere end et enkeltstående følelsesudbrud eller en passende grimasse. Vi mennesker reagerer som regel ud fra bestemte mønstrer, der bunder i et komplekst følelsesregister. Dette register er hele tiden i spil, når vi handler og tænker, hvilket gør os stemt på bestemte måder.
I det tænkte eksempel ville det være nødvendigt at vide noget mere om situationen for at kunne lodde den rette stemning. Kommer den, der har misset bussen eller toget for sent til et møde, en begravelse eller et fly? Hvadenten det er det ene, det andet eller det tredje, synes vreden at ramme ved siden af situationen. Der er ikke umiddelbart noget at være vred over, sålænge der ikke er nogen, som har gjort noget uretfærdigt imod én. Den, der kommer for sent til bussen eller toget, har snarere grund til at føle en vis tristesse og blive bevidst om omfanget af det mistede, hvilket om muligt giver vedkommende chancen for at finde en løsning på situationen og i fremtiden undgå at komme i samme situation igen.
Nu kunne det jo have været meget værre, vil nogen måske sige, hvilket er udtryk for en bestemt afdramatiserende måde at gøre brug af det menneskelige følelsesregister på. Måske, måske ikke. Det afhænger af situationen. Måske kunne det ikke have været meget værre, hvis den sent ankommende ikke når den sidste bus ud af den krigshærgede by. Følelser kan stemme overens med en situation og sætte én i den rette stemning, hvilket er af vital betydning, da begge dele er udtryk for et menneskes tilstedeværelse i livet.
Det lyder muligvis fremmedartet eller en smule snusfornuftigt, at der skulle være “rette stemninger”, som man sådan kan komme i. Vi moderne mennesker kan godt lide at tænke på os selv som frie væsner, der ikke er bestemt af noget og slet ikke af noget så udefinerbart som følelser. Et følelsesregister har vi dog alle sammen og forsøget på at fortrænge det gør os snarere mere ufrie. Ofte gør vi kun brug af en lille del af det og ind imellem på en forvirrende måde, eksempelvis hvis én udelukker sig selv fra at mærke sorg eller kærlighed, mens en anden mærker begge dele, men på tidspunkter eller i forhold til noget, der ikke fortjener det eller kalder på nogle andre emotioner.
Det menneskelige følelsesregister er et rigt orkestreret sampil af emotioner, som hvert menneske trækker på og i høj grad er bestemt af. Det har rødder i fortiden og er med til at bestemme ens syn på fremtiden. Jo mere bevidste vi bliver om dets fulde potentiale, jo flere tangenter kan vi spille på og jo mere vil vi selv være med til at stemme “instrumentet”, som er os selv, vores krop og vores sind.